Astma hos børn

Hvad er astma ?

Astma er en irritationstilstand af de små luftveje (bronkier), hvor disse trækker sig sammen og kan give vejrtrækningsbesvær og hoste.
Mange børn og voksne har kun symptomer i korte perioder eller ved anstrengelse, andre har næsten daglig symptomer.
Astma kan principielt starte i alle aldre, men mange børn vokser sig fra det.

Symptomer:

Tænk på astma når dit barn har gentagne gange haft episoder med følgende symptomer:

• Hoste med slim, især om natten
• Hoste ved anstrengelse
• Hvæsende, pibende eller rallende vejrtrækning. “Vejrtrækningen kan høres”.
• Hiven efter vejr
• Strammen for brystet

Symptomerne kan være kortere eller længerevarende og opstår især i vinterhalvåret tit forudgået af en forkølelse.

Forskellige faktorer kan udløse et astma-anfald

• Forkølelser
• Fugtigt eller køligt vejr
• Irritative stoffer: Tobaksrøg, støv, stege-os
• Allergier: Støvmider, skimmelsvamp, pelsdyr, pollen

Den udløsende faktor provokerer sammentrækning af de små luftveje, slimdannelse samt betændelsestilstand.

Hvorfor får man astma ?

Selv om man ved at arvelige faktorer spiller en rolle i optræden af astma, er det stadigvæk uklart, hvorfor den enkelte får astma.

Hvordan bliver mit barn undersøgt i klinikken ?

Ved den første konsultation vil vi gerne snakke med dig/jer og barnet om symptomernes hyppighed og varighed. Det kunne derfor være en god ide at skrive ned, hvornår, hvor tit og i hvilke situationer dit/jeres barn har symptomer inden besøget hos lægen.

Lægen vil desuden spørge, om der er andre familiemedlemmer, som lider af astma og/eller allergier, og om der er bestemte faktorer, som udløser symptomerne. Lægen vil foretage en grundig fysisk undersøgelse og “lytte” på lungerne.

Diagnosen “astma” bliver næppe stillet ved første besøg og afhænger meget af forløbet.

Der er ingen blodprøver eller røntgenundersøgelser, som kan be- eller afkræfte diagnosen.

Hos de større børn over 5 år gennemføres der muligvis en såkaldt peak-flow måling, som er en enkelt og fuldstændig ufarlig undersøgelse af lungernes funktion.

Hvordan behandles astma og hvordan kan jeg undgå en forværring ?

Behandlingen af astma afhænger af hyppighed og intensitet af symptomerne og kan deles op i “ikke-medicinsk” og “medicinsk” behandling.

Den ikke-medicinske behandling består i at undgå alle faktorer, som kan provokere astmaanfald.

På forkølelser og vejret har man selvfølgelig ingen indflydelse, men prøv at undgå:

• Rygning i hjemmet
• Fugt i hjemmet: Udluft min 15 min dgl.
• Støvmider i soveværelset: Udluft dagligt og skift sengetøj hver anden uge. Dyner, puder og betræk væskes ved 60 grader hver 3. måned. Støvsug en gang per uge.
• Pelsdyr: Overvej om jeres husdyr kunne være årsagen til astma.
• Motion er en vigtig del af astmabehandlingen.

Den medicinske del af behandlingen afhænger af symptomhyppighed og -styrke.
Der er principielt 2 forskellige slags medicin:

Forebyggende behandling:

Den brune/orange: Spirocort, Pulmicort, Flixotide.
Forhindrer irritation af de små luftveje og dermed sammentrækning og slimdannelsen.
Der går nogle dage fra behandlingsstart til virkning.

Anfaldsmedicin:

Den blå/grå: Bricanyl, Salbuvent, Ventoline
Udvider de sammentrukne luftveje i løbet af få minutter, når man har astmaanfald.
Findes som mixtur og til inhalation. Bivirkninger: Kortvarig muskelsitren og aggitation.

Begge dele bliver fortrinsvis brugt som inhalation i specielle apparater. Hos børn under 5 år bruger man en såkaldt NES-spacer eller mixtur. Hos de større en såkaldt inhalator.

Grundprincippet af behandlingen består i at finde den mindste dosis af både anfalds-, og den forebyggende medicin. I perioder vil man have brug for mere medicin, i andre perioder vil man til gengæld være helt medicinfri. Generelt kan man sige, at hvis der er et tiltagende behov for anfaldsmedicin, bruges der enten for lidt forebyggende medicin, eller er der en infektion under opsejling. Temperatur kan måles for at udelukke eventuel infektion.
Behandlingsmålet er symptomfrihed såvel om dagen som om natten og under anstrengelse.

Hvordan bliver man fulgt i klinikken ?

Efter at diagnosen er stillet ved en eller flere konsultationer i starten, vil dit/jeres barn regelmæssig blive fulgt på lægehuset.

Der tilrådes 2-4 regelmæssige konsultationer om året og udover dette selvfølgelig ved akutte forværringer.

I løbet af vinteren vil der så være en konsultation hos en af lægerne til “årsstatus”, forløbskontrol samt yderligere medicinjustering, hvis nødvendig.

Ved starten af foråret vil der være en konsultation for at nedtrappe medicinen så meget som mulig. Målet er at være medicinfri sommeren over!