Psykisk Sygdom

Psykisk sygdom
Har du psykisk sygdom og får medicin herfor, er det særlig vigtig med kontrol her hver tredje måned, dels for at vurdere om du er velbehandlet, dels for at du kontrolleres med måling af cholesteroltal, fedttal, sukkertal og langtidsblodsukker, urinprøver, blodtryk, vægt, højde, BMI og maveomfang i cm, da medicinen i en del tilfælde giver øget risiko for at tage på i vægt, udvikle sukkersyge, ved sukkersyge er der en øget risiko for at få blodpropper (i hjerte, hjerne og ben).

Noget medicin som eksempel Leponex kan give ændringer i blodlegemer og hjertediagram, som man skal holde øje med hver tredje måned med blodprøver og hjertediagram.

Motion
Regelmæssig fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på psykiske velbefindende og helbred, der bliver frigivet endofiner, som giver bedre humør. Motion forebygger en række alvorlige kroniske sygdomme som f.eks. hjertesygdom, diabetes og knogleskørhed.

Endvidere kan motion bedre symptomer fra muskler og led.

Endelig har det vist sig, at fysisk aktivitet har en behandlingsmæssig effekt på forhøjet blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol og overvægt.

Konditionstræning
I dag bruger man 2 udtryk indenfor motion som konditionstræning nemlig kredsløbskondition og stofskiftekondition.

Ved kredsløbskondition forbedrer den aktive sin iltoptagelsesevne og dermed sin udholdenhed ved f.eks. løb, cykling og svømning.

Ved stofskiftekondition forbedrer man ved træning sit stofskifte uden at man nødvendigvis træner så hårdt, at kredsløbet bedres.
Der er her tale om træning ved lav eller moderat intensitet, som vi kender det fra hverdagen: at gå i stedet for at køre i bil på korte afstande, at tage trappen i stedet for elevatoren, at gå en tur med hunden i stedet for med sofaen.
Denne træning viser sig ved bedring af kolesteroltal, lavere blodtryk og lavere blodsukker.
Det er ved stofskifte-konditionstræning ikke så væsentligt, hvor hårdt man træner, men derimod hvor længe man træner: Jo længere, jo hyppigere, jo bedre.