ABORT, medicinsk og kirurgisk

Kirurgisk abort og medicinsk abort

Alle kvinder har ret til at få foretaget abort i Danmark, hvis graviditeten ikke har overskredet 12-ugers grænsen. Hvis man er under 18 år, ugift og gravid, skal forældre eller værge give skriftlig tilladelse til abort.

Information og undersøgelse

Lægen fortæller om abortindgrebet og om de risici, der er forbundet med indgrebet, samt om muligheder for hjælp, hvis kvinden fortsætter graviditeten. Kvinden skal med sin underskrift bekræfte, at hun har fået denne information, og at hun ønsker abort.
Der skal tages en prøve for chlamydia. Dette gøres for at forebygge underlivsbetændelse.

Indlæggelse på sygehus
Indgrebet foretages under fuld bedøvelse eller i lokal bedøvelse og varer ca. 20 minutter. Lægen udvider livmodermunden og tømmer livmoderen med et særligt sug. Ofte forbehandles med stikpiller for at gøre det lettere at udvide livmoderhalsen.
De fleste kan tage hjem få timer efter operationen. Kvinder med Rhesus negativ blodtype vil få en indsprøjtning for at forebygge, at de danner antistoffer, der kan have betydning ved en senere graviditet. Kvinden bør ikke selv køre bil hjem.

Komplikationer
Nogle få procent vil efter en abort få blødning eller underlivsbetændelse, der kræver behandling. I sjældne tilfælde kan der under operationen gå hul på livmoderen, eller der kan ske det, at livmoderen ikke bliver tømt fuldstændig. Det er overordentlig sjældent, at en abort forårsager sterilitet, langt under 1%.

Forløbet efter udskrivelsen
Sygemelding:
Mange er sygemeldt nogle få dage efter aborten på grund af ubehag efter operationen.

Smerter:
De fleste kvinder har menstruationslignende smerter i nogle dage efter aborten, enkelte lidt længere tid. Man må gerne tage håndkøbsmedicin mod disse smerter.

Blødning:
En del kvinder har ikke blødning de første dage. Herefter kan der komme blødning. Blødningen kan vare fra få dage til nogle uger.

Humørsvingninger:
Mange kvinder er plaget af dårligt humør dage til uger efter aborten. Enkelte i længere tid.

Menstruation:
De fleste får menstruation efter 4-6 uger.

Samleje:
Der bør anvendes prævention, så snart kvinden genoptager det seksuelle samliv. Samlivet kan uden øget risiko for infektion genoptages, når kvinden er holdt op med at bløde.

Prævention:
Man kan begynde med at tage p-piller i løbet af de første 5 dage efter aborten eller i forbindelse med en senere menstruation. Spiral kan lægges op ved aborten eller i forbindelse med en senere menstruation.

Hygiejne:
Kvinden kan efter abort vaske sig og anvende tamponer eller hygiejnebind, som hun er vant til.

Kontakt læge
 Ved feber.
 Ved kraftige, evt. vedvarende smerter.
 Ved blødning, der er kraftigere end en menstruation.
 Eller ved andre bekymringer, der har med operationen at gøre.

Medicinsk abort
Kvinder, som ønsker abort, og som er i uge 8+6 eller kortere henne i graviditeten, anbefales i dag medicinsk abort på de fleste gynækologiske afdelinger. Flere afdelinger tilbyder også medicinsk abort ved graviditet i uge 9-12. Hvis ikke ens lokale afdeling tilbyder denne metode, har man ret til at vælge et sygehus, som har dette tilbud.

Hvordan foregår en medicinsk abort?
Første dag får du skrevet journal, får lavet en gynækologisk undersøgelse og bliver ultralydsscannet. Det sidste for at sikre, at graviditeten ikke sidder uden for livmoderen, samt for at vurdere, hvor langt henne du er i graviditeten.
Du får 1-3 tabletter Mifegyn og går hjem. Mifegyn er et antihormon, som får graviditeten til at gå til grunde. Når disse tabletter er taget, kan aborten ikke fortrydes.

Dagen efter møder du på afdelingen igen og får oplagt en eller flere stikpiller i skeden (Cervagem eller Cytotec). De skal sikre, at livmoderen tømmer sig. I løbet af det næste døgn vil 90% have aborteret helt. Yderligere 5% vil abortere det følgende døgn. Aborten opleves som en kraftig menstruation. Nogle få afdelinger vil lade dig gå hjem efter oplægning af stikpillen, så du aborterer hjemme, men oftest bliver du på afdelingen i nogle timer.

Ved medicinsk abort i uge 9-12 vil man gentage behandlingen med stikpiller i skeden med nogle timers mellemrum for at opnå en effektivitet som ved de tidlige medicinske aborter.
Hos ca. 5% vil det være nødvendigt at lave en udskrabning for at tømme livmoderen helt. En til to uger senere skal du ind til en blodprøvekontrol eller ny ultralydsscanning, som skal sikre, at graviditeten er ophørt.

Bivirkninger og komplikationer
Ca. 40% vil opleve kvalme i forløbet. Halvdelen vil opleve smerter, som kan dækkes ved en smertestillende stikpille. Nogle få procent oplever smerter, som kræver morfin. De fleste vil bløde 1-2 uger. Blødningen er kraftigst den dag, du aborterer. 1 ud af 200 (½%)kan opleve kraftig blødning, som kræver blodtransfusion. Det betyder i praksis, at du bør henvende dig på sygehuset, hvis du bløder mere end dobbelt menstruationsstyrke gennem mere end et par timer. Det er overvejende kvinder, som gennemgår medicinsk abort efter uge 8, som oplever kraftig blødning. Mindre end 1% får betændelse efter indgrebet.
Jo tidligere en medicinsk abort gennemføres, jo færre vil opleve kraftig blødning, og jo færre vil opleve at skulle have tømt livmoderen kirurgisk. En medicinsk abort kan godt udføres, selv om man har henvendt sig så tidligt, at fosteret endnu ikke er synligt ved ultralydscanning. I disse tilfælde kræver man en synlig fostersæk og blommesæk ved ultralydscanning.

Fordele i forhold til kirurgisk abort
Du undgår fuld bedøvelse. Du undgår instrumenter i livmoderen og har derfor en mindsket risiko for infektion. En del kvinder angiver, at de har det bedre psykisk bagefter, fordi de selv har været med i processen. Der optræder ikke de sjældne operative komplikationer, som ses ved kirurgiske aborter.

Erik B. Obel
Overlæge, dr.med.
Øjvind Lidegaard Overlæge, dr.med.
Revideret september 2009

Kilde: Patientvejledningen 2010