PRAKTISKE REJSERÅD ved rejse til tropiske el subtropiske områder

Mad
Ukogt mad eller ikke nylavede retter som salater, pålæg, dressinger, upasteuriserede mælkeprodukter, skaldyr, buffetmad, rå grønsager, gadehandlermad eller frugt man ikke selv har skrællet bør undgås. Følg rådet: “cook it, boil it, peel it or forget it!”. Tilberedt mad skal være gennemkogt eller gennemstegt og bør spises umiddelbart efter det er lavet. Undgå forurening fra overflader, køkkenredskaber, vand og insekter.

Vand
Hovedregelen er, at man ikke drikker det lokale vand fra hanen. Flaskevand med forseglet låg, helst med brus i, er det sikreste. Vand der bringes til kogning er også sikkert. Te og kaffe på kogende vand er sikkert. Kaffe fra en kaffemaskine er ofte ikke varmt nok. Isterninger frarådes idet de oftest er lavet på lokalt vand. Upasteuriseret mælk skal koges, før det kan drikkes.
Svømning i fersk vand (søer, åer, floder, bække, vandløb) eller barfodet gang i rismarker og vandpytter i mange tropiske områder indebærer en risiko for smitte med schistosomiasis (sneglefeber).

Dehydrering
I varme og fugtige områder er det vigtig at vedligeholde en god væskebalance. Tørst er, især hos ældre og små børn, en dårlig indikator for et eventuelt væskeunderskud.. Hovedregelen er at man skal drikke rigeligt, således at urinen er lys. Undgå alkohol i dagtimerne. Ved høj temperatur, høj fugtighed og direkte sollys er risikoen for dehydrering størst.

Solen
Beskyttelse mod solens ultraviolette stråler er vesæntlig for alle hudtyper, men især for dem med hvid hud. Medbring hat, solbriller (polaroid) og solfaktorpræparater (gerne faktor 15). Ophold dig i skyggen når solen er kraftigst mellem 11:00 og 15:00. Hvis du er blevet forbrændt, så undgå direkte sollys i nogle dage indtil rødmen er væk.

Myg
Beskyttelse mod myggestik er særlig vigtig i malariaområder. Dog må man huske at mange sygdomme kan overføres med blodsugende insekter (malaria, japansk hjernebetændelse, Dengue feber etc.). Der anbefales at tildække kroppen med løsthængende bomuldstøj (lange ærmer og ben), når man er i områder med notorisk mange myg. Dette gælder specielt efter at der har begyndt at blive mørkt (malariamyggen stikker kun fra skumring til solopgang).

Myggebalsam indeholdende DEET (N,N-diethyl-m-toluamid) i en koncentration på 20-50% påsmøres hver 3.-4. time dag og aften til voksne. Nogle myg stikker også om dagen (degue feber myggen). Myggebalsam indeholdende DEET kan ikke købes i Danmark. Den myggebalsam der kan købes i Danmark er ikke effektiv nok til forebyggelse af malaria og andre sygdomme. Dog er Autan (picardin) et nyt myggemiddel der kan købes på apoteket. Alle undersøgelser viser at det er lige så godt som DEET.

Impregnerede myggenet bør man sove under hver nat. Disse kan blandt andet købes hos Spejder-Sport og flere andre steder i Danmark. Tøjet kan imprægneres med myggespray indeholdende permetrin, ligesom også soveværelset kan sprøjtes med denne før sengetid. Endelig er det vigtigt, at man tager sin malariamedicin som ordineret af lægen.

Vandreture
Man bør investere i gode vandrestøvle eller sko for at undgå vabler, sår og andre problemer fødderne kan løbe ind i under en vandretur. Man bør undgå at gå barfodet på sanden, idet det kan resultere i infektion med sandfluer eller orme.

Sex
I mange turistområder er der høj risiko for HIV infektion og andre seksuelt overførte sygdomme (hepatitis B, gonoré, syfilis, chlamydia og ulcus molle.. Undgå tilfældig sex og praktiser altid sikker sex dvs. med kondom.

Ulykker
Trafikulykker, vold, drukneulykker, sportsskader mm, optræder ofte helt uventede på rejser. Ulykker er årsag til ca. 25% af alle dødsfald blandt rejsende. Husk rejseforsikring, og undersøge om forsikringen dækker din rejse og de aktiviteter, du skal deltage i. Dykning med flasker er ofte ikke dækket af almindelig rejseforsikringer. Vær forsigtig i trafikken, specielt hvis du kører på motorcykel. Brug din sunde fornuft.

Husk at alkohol reducerer både sanser og evnen til at bruge den sunde fornuft.

Højde
Ved flyrejse, trekking i bjergene og bjerbestigning bør man drikke rigeligt og undgå alkohol og kaffe (virker vanddrivende). Ved trekking eller bjergbestigning over 3000 m er der risiko for højdesyge, især ved for hurtig opstigning.

Tommelfingerregel: Sovehøjden bør maksimalt øges med 3-500 m pr. døgn. Symptomerne på højdesyge er hovedpine, svimmelhed, træthed, kvalme, hoste mm. Ved tegn på højdesyge behandles primært med nedstigning. NB! Højdesyge kan ses under 3000 m.

Forsikring
Husk en relevant rejseforsikring. Læs policen og undersøg om du er dækket hele turen. (det gule sygesikringskort dækker kun rejser i Europa og Middelhavslandene op til en måneds varighed).Hvis du har en kronisk sygdom, er du ikke dækket, hvis du har været indlagt eller fået ændret din medicin inden for de sidste 6 måneder før afrejse. Dette gælder hvis rejsen går udenfor Europa. For rejser i Europa er det 2 måneder. Hvis du er i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab og få et forhåndstilsagn.

Rejseapotek og udstyr
Minimumsanbefaling: Termometer, egen medicin (rigeligt og helst dobbelt så meget som du skal bruge. Bør fordeles i både håndtaske og kuffert), paracetamol, solcreme med høj faktor (>15), stoppende middel (loperamid), klorhexidin sårrens, plasetr, kondomer.

Ofte nødvendig: Malariamedicin, myggenet, mygbalsam, p-pillet, bandage, smertestillende til muskel/ledsmerter, antihistaminer til køresyge og allergi, saks og lommelygte.

Ofte nødvendigt til langtidsrejsende: Antibiotika til selvbehandling af diarré, evt. malariatabletter til selvbehandling antibiotika til hals- og lungebetændelse, antibiotika til blærebetændelse (piger), Brentan (miconazol) creme til svamp, Fucidin creme til inficerede sår, stærke smertestillende, sprøjter og kanyler.

Behandling af nogle hyppige tilstande i troperne

Feber
Ved feber har man per definition malaria (se nedenfor) indtil andet er modbevist. Det gøres ved at gå til lægen og blive undersøgt for malaria ved en blodprøve. Feber er et symptom og ikke en sygdom, så det er viktigt at finde årsagen til feberen. Dehydrering, solskoldning, solstik og hedeslag kan være årsag til feber.

Den hyppigste årsag til feber er en infektionssygdom. Det kan være influenza, halsbetændelse eller urinvejsinfektion lige som der hjemme. Husk at væskebehovet stiger ved feber. Febernedsættende midler (Panodil, Pinex, Treo, kodimagnyl , Ipren m.fl.) kan tages med og bruges når årsagen til feberen er kendt og behandlet.

Generelt om diarré
Den primære behandling af diarré er væske. En liter kogt vand tilsættes ½ teskefuld salt og 2-3 spiseskefulde sukker plus saften af en appelsin/citron.

Der drikkes et glas (175 ml) efter hver afføring. Loperamid (Imodium) kan bruges, hvis der ikke er feber eller blod i avføringen. Der startes med 4 mg (2 kapsler) og efterfølgende tages 2 mg efter hver afføring. Maksimalt 16 mg i døgnet og maksimalt i 2 dage. Ciproxin kan tages som beskrevet under.

Man bør holde sig til suppe og salte kiks i starten. Når afføringen bliver mere formet kan man fx. Spise rise, kogt fiks, kogt kylling og bananer. Man bør holde sig fra rødt kød, grønsager, de fleste frugter og mælkeprodukter.

Symptomer ved diarré: Kvalme, opkastning, mavekrampe, feber, blodig afføring.

Grad af diarré
mild:
1-2 løse aff/24 t

moderat:
> 2 løse aff/24t, som behandles med Loperamid.

Kommentar: Ikke ved blodig diarré. Sympt. >2 d. Ciproxin i 3 dage.

moderat til svær:
> 2 løse aff, moderate til svære symptomer. Behandles med Loperamid + en dosis Ciproxin (500 mg)

Kommentar: Ciproxin 500 2 gange dagligt, hvis ikke bedring efter 12 timer.

svær:
>2 løse avf/24t, svære symptomer eller feber/blodig aff. Behandles med Ciproxin 500 mg 2 gange dagligt i 3-5 dage.

Kommentar: Loperamid må ej bruges ved feber eller blod i aff.

Malaria
Inkubationstiden for malaria er sjældent under 10-14 dage. Søg straks læge ved feber og bliv undersøgt for om det er malaria med en blodprøve. Hvis du bliver dårlig kan selvbehandling blive nødvendig. Det er væsentligt at selvbehandle med et andet malariamiddel, end det man har brugt til forebyggende behandling. Feber indtil 3 måneder efter hjemkomst fra et malariaområde kan være tegn på ondartet malaria. Den godartede malaria kan ses op til flere år efter hjemkomst.

Dyrebid
Rabies hundegalskab findes i mange land dog hyppigst Indien, Nepal og Thailand (90%) og en del mindre i Afrika og Amerika (10%). Ved dyrebid (hunde, katte, ræve, aber etc.) skal man straks og indenfor 24 timer kontakte en læge mhp. at blive vaccineret mod rabies. Det er meget viktigt at du straks renser såret med vand og sæbe og desinficerer med jodsprit eller klorhexidinsprit bagefter. Hvis du ikke i forvejen er vaccineret mod rabies skal du have både immunglobulin og vaccination. Hvis du er vaccineret skal du kun have vaccination.

Ved et primitivt ophold i f.eks. Indien i mere end 6 måneder, bør du diskutere med din læge om der skal gives en rabies vaccination inden afrejse. Rejsende der skal arbejde med dyr skal vaccineres mod rabies inden afrejse.

Skru ned for solen

Solbeskyttelse er vigtig. Kræft i huden er nemlig blevet den hyppigste kræftform i Danmark pga. danskernes uhensigtsmæssige sol og solarievaner. Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Solkampagnens fire råd:

siesta, solhat, solcreme og sluk solariet

Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste man kan gøre, er at søge skygge. Har man ikke mulighed for det, eller vil man gerne være i solen, skal man bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme.

Følger man disse råd og slukker for solariet, undgår man den højeste koncentration af UV-stråling. Derved undgår man forbrændinger og på længere sigt kræft i huden.
Får vi for store doser af solens skadelige UV-stråling, bliver huden skadet. Jo flere forbrændinger og jo højere livstidsdoser af UV-stråling, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden.

Solbeskyttelse er derfor særlig vigtigt i forhold til børn. Jo tidligere barnet udsættes for megen UV-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet.

Den største koncentration af UV-stråling falder mellem 12 og 15. UV-indexet er en god hjælp til at finde ud af, hvornår man skal beskytte sig. Er UV-indexet 3 eller derover, skal du bruge solbeskyttelse.