HÅND- og FODVORTER

Generet af fodvorter eller håndvorter
Der skrabes med skalpel og påføres Verucid linement, dette kan gøres hjemme. Kontrol i klinnikken hver uge til hveranden uge, hvor vi påfører vorterne et kraftig vortemiddel podophyllin og eller fryser vorterne, ved behandling med Verucid og podophyllin er det vigtigt, at der efterfølgende dækkes med plaster.

Hånd og fodvorter

  • Vorter er sædvanligvis harmløse, men kan være grimme.
  • Fodvorter kan gøre ondt at gå på.
  • Vorter forsvinder oftest efterhånden uden behandling.
  • Hvis det er nødvendigt, kan man fjerne dem ved hjælp af salicylsyre eller ved frysning.

Hvad er vorter?

  • Vorter er små knuder i huden. De fremkaldes af et virus (human papilloma virus), som får huden til at reagere.
  • Vorter kan optræde overalt på kroppen, men ses hyppigst på hænder og fødder.
  • De kan variere i størrelse fra 1 mm til over 1 cm. Nogle gange udvikles kun én eller to vorter. Af og til udvikles flere vorter på samme hudområde. Form og størrelse af vorterne kan også variere. Nogle gange klassificeres de efter deres udseende som f.eks. ”almindelige vorter”, ”flade vorter”, trådformede vorter”, ”mosaik vorter” osv.
  • Fodvorter adskiller sig ikke fra andre vorter, men kan være flade og brede, fordi man træder på dem.

Smitter vorter?

  • Ja, men risikoen for at smitte andre med vorter er lille. Der kræves tæt kontakt hud mod hud. Der er størst risiko for at blive smittet med vorter, hvis huden er beskadiget, våd eller opblødt og i kontakt med ru overflader f.eks. i svømmehaller.
  • Man kan også sprede vorterne fra et område på kroppen til et andet område. F.eks. kan vorterne spredes omkring negle, læber og omgivende hud, hvis man bider i vorterne på fingrene.
  • Vorter smitter ikke ved blødning. En vorte, som bløder, smitter ikke.

Skal man behandle, eller skal man lade være?

  • Der er ikke grund til at behandle vorter, hvis de ikke giver anledning til gener.
  • Uden behandling vil de almindeligvis forsvinde i løbet af 6 – 12 måneder. De efterlader ingen ar.
  • Det ses særlig hyppigt hos børn og unge. Af og til tager det længere tid. Især hos ældre mennesker kan det tage flere år, før vorterne forsvinder.
  • Behandling kan ofte få vorterne til at forsvinde hurtigere, men vortebehandling tager tid og kan være forbundet med smerter.
  • Forældre ønsker ofte behandling af vorter, mens børnene ikke er generede. Det er ofte bedst at vente og se, om vorterne forsvinder af sig selv.

Hvordan behandler man vorter?
Frysning/Vortex eller Verucid

  • Frysning destruerer vortevævet. Sædvanligvis er der behov for 3-5 frysninger med tre til fire ugers interval for at fjerne vorter.
  • Frysning kan være smertefuld.
  • Man bør hjemme smøre vorterne med enten vortex plus eller verucid 1 gang daglig. Salicylsyre opløser det yderste lag af huden på vorterne
  • Med få dages mellemrum må man fjerne det døde væv f.eks. med en fil. Vorten bliver på den måde fjernet gradvist
  • Man skal undgå at anvende salicylsyrepræparater i ansigtet på grund af. risiko for hudirritation
  • Hvis man har sukkersyge eller dårlig blodcirkulation, er det bedst at rådføre sig med lægen, før man anvender salicylsyrepræparater
  • Undgå at komme salicylsyre på huden uden om vorten. Huden kan blive irriteret. Man kan beskytte huden ved at smøre vaseline omkring vorten, inden man smører salicylsyre på eller ved at sætte et plaster med hul i omkring vorten, inden man påsmører salicylsyre
  • Det kan tage 2 uger eller længere, før man kan se et resultat af behandlingen. Almindeligvis tager det op til 3 måneder, før vorten er helt forsvundet.
  • Hvis man sætter plaster på, efter at man har påsmurt salicylsyre, vil det forstærke virkningen
  • Ligtorneplaster er plaster, som indeholder salicylsyre. De kan være effektive til behandling af vorter.

Hvad med svømning?

  • Børn med vorter burde kunne gå til svømning uden problemer. Imidlertid vil svømmehaller ikke acceptere, at børn med fodvorter kommer i svømmehallen, hvis de ikke anvender specielle sokker eller plastre.
  • Hvis barnet er i behandling for fodvorter plejer det ikke at være et problem.