SMERTEFULDE REVNER i fingrespidser og fodsåler

Har du revner/sår svt hård hud i negleleje og svt hård hud på hælflade, kan du med fordel bruge Compeed plaster. Ofte er der samtidig fodsvamp, hvor du skal have svampedræbende creme.

Det er vigtigt med fjernelse af den hårde hud for at komme til bunds i problemet. Inden kan du bruge Nivea Soft creme dagl eller hver 2. dag, som fjerner død hud/hård hud. Du skal skifte dine sokker/strømpebukser hver dag og vaske sokker/strømpebukser på 60 grader, alternativt kan du købe billige sokker i ex Jydsk, hvor du smider de brugte sokker ud hver dag. Desuden bør du mest muligt gå i åbne sko, også efterår, vinter og forår, ex på arbejde.

Book en tid til konsultation, hvor lægen kan se på det, der vil blive taget svampepodninger og bakteriepodninger fra den angrebne hud og sendt ind til undersøgelse.

I særlige udtalte tilfælde af fodsvamp kan man bruge kapler/ tabletter mod svamp, kapslerne/tabletterne, som sluges er på recept.

Der vil typisk samtidig være fodneglesvamp, tykke hvide smuldrende negle, hvor der klippes et stykke af flere af dine fodnegle og sendes til undersøgelse for svamp for at sikre den helt rigtige behandling. Der behandler man med medicinsk klar neglelak, som er på recept og svampedræbende creme i hele neglelejet og foroven ned under neglens frie kant. Neglelakken og cremen 2 gange ugentlig med samtidig nedfiling af negle fra neglenes overflade og neglenes frie kant.

Ofte ses samtidig nedgroede negle, hvor det kan være nødvendigt med bøjlebehandling hos en fodterapeut, hvilket kræver lægehenvisning til fodterapeut.