Blærebetændelse:
Blærebetændelse viser sig ved hyppig og sviende vandladning, smerter hen over den nederste del af maven og en fornemmelse af ikke at kunne tømme blæren helt. Urinen kan være ildelugtende og blodig.
Vandladning før og efter samleje kan hindre, at blærebetændelse opstår.
Blærebetændelse forekommer meget hyppigt hos følgende: Gravide kvinder, kvinder med nedsunken livmoder og helt unge kvinder er særligt udsatte for at udvikle blærebetændelse. Yngre kvinder får undertiden blærebetændelse, efter en periode med hyppig samleje. Blærebetændelse er også hyppig hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata).

Børn under 1 år kan også få blærebetændelse og de typiske tegn er langvarig feber, manglende appetit, klager over hyppig sviende vandladning og ondt i maven. Du kan hjælpe barnet ved at give det rigeligt at drikke. Du skal ringe til lægen med det samme, hvis barnet bliver sløvt.

Blærebetændelse opstår, når der er for mange bakterier i barnets urin. Bakterierne kommer fra endetarmen. Herfra kravler de op i urinrøret og videre opad mod blæren og nyrerne. Når barnet tisser, tømmes blæren og bakterierne skylles ud. Børn, der har besvær med at tømme blæren helt, har derfor en særlig stor risiko for at få blærebetændelse. Nogle børn har besvær med at tømme blæren på grund af medfødte sygdomme, medens andre børn blot har for travlt med at få overstået toiletbesøget.

Hvordan håndteres en urinprøve:

Ved mistanke om urinvejsinfektion vil vi gerne have en urinprøve til undersøgelse for bakterier m.m.
Det er vigtigt for kvaliteten af undersøgelsen, at urinprøven behandles korrekt, inden vi får den til undersøgelse. Om muligt skal man holde sig i 3 – 4 timer. Kan dette ikke lade sig gøre, gør man det så godt som muligt og oplyser os om, hvor længe man har kunnet holde sig.
Man skal lave en “midtstråleurin”. Dvs. den første del af vandladningen lader man komme i toilettet. Ca “midtvejs” i vandladningen lader man vandet i prøveglasset, som skal være et helt rent glas ( bedst med et glas fra apoteket eller fra os). Herefter anbringes glasset i køleskab, indtil vi kan modtage den.

Der er også mulighed for at lave urinprøven hos os, hvis man ikke har et egnet glas.
Vi vil ved modtagelsen af prøven undersøge den ved stixundersøgelse. Ved behov for yderligere undersøgelse vil vi lave en dyrkning for bakterier og evt. en såkaldt resistensundersøgelse, som kan vise, hvilken medicin, der egner sig bedst til bekæmpelse af infektionen.

Hvordan behandler man blærebetændelse ?:

Blærebetændelsen skyldes næsten altid bakterier og skal derfor behandles med antibiotika. Når din egen læge har sat dig i behandling med antibiotika, vil generne svinde efter 1-2 dage.

Hvad kan jeg selv gøre ved blærebetændelse ?:

Du bør drikke rigelig væske, gerne tranebærsaft, så sine urinveje bliver skyllet godt igennem.

Efter endt behandling for blærebetændelse afleverer du en urinprøve, så vi kan sikre os, at blærebetændelsen er helt væk. Denne urinprøve skal være som ovenfor anført, midtstråleurin og gerne en morgenurin, som er mest koncentreret.

Har du tendens til tilbagevendende blærebetændelse, book en tid hos lægen for at sikre, at der ikke ligger noget specielt bag.
Ved hyppige tilbagevendende blærebetændelser kan det være fornuftigt at tage en lille dosis antibiotika hver dag som forebyggende.