Hudsygdomme

Vær varsom i solen

Solbeskyttelse er vigtig. Kræft i huden er nemlig blevet den hyppigste kræftform i Danmark pga. danskernes uhensigtsmæssige sol- og solarievaner. Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Solkampagnens fire råd:

siesta, solhat, solcreme og sluk solariet

Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste man kan gøre, er at søge skygge. Har man ikke mulighed for det, eller vil man gerne være i solen, skal man bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme.

Følger man disse råd og slukker for solariet, undgår man den højeste koncentration af UV-stråling. Derved undgår man forbrændinger og på længere sigt kræft i huden.
Får vi for store doser af solens skadelige UV-stråling, bliver huden skadet. Jo flere forbrændinger og jo højere livstidsdoser af UV-stråling, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden.

Solbeskyttelse er derfor særlig vigtigt i forhold til børn. Jo tidligere barnet udsættes for megen UV-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet.

Den største koncentration af UV-stråling falder mellem 12 og 15. UV-indexet er en god hjælp til at finde ud af, hvornår man skal beskytte sig. Er UV-indexet 3 eller derover, skal du bruge solbeskyttelse.ext here

Tilbagevendende herpes

Check af blodprøver, inkl. immunforsvar og diabetes, ex. 1 gang årligt.
Hvis hyppigt herpes kan der gives forebyggende behandling med 1-2 tabletter dagl.. Book en tid hos lægen, hvor I sammen finder ud af den bedste behandling for dig.

Smertefulde revner i fingrespidser og fodsåler

Har du revner/sår svt hård hud i negleleje og svt hård hud på hælflade, kan du med fordel bruge Compeed plaster. Ofte er der samtidig fodsvamp, hvor du skal have svampedræbende creme.

Det er vigtigt med fjernelse af den hårde hud for at komme til bunds i problemet. Inden kan du bruge Nivea Soft creme dagl eller hver 2. dag, som fjerner død hud/hård hud. Du skal skifte dine sokker/strømpebukser hver dag og vaske sokker/strømpebukser på 60 grader, alternativt kan du købe billige sokker i ex Jydsk, hvor du smider de brugte sokker ud hver dag. Desuden bør du mest muligt gå i åbne sko, også efterår, vinter og forår, ex på arbejde.

Book en tid til konsultation, hvor lægen kan se på det, der vil blive taget svampepodninger og bakteriepodninger fra den angrebne hud og sendt ind til undersøgelse.

I særlige udtalte tilfælde af fodsvamp kan man bruge kapler/ tabletter mod svamp, kapslerne/tabletterne, som sluges er på recept.

Der vil typisk samtidig være fodneglesvamp, tykke hvide smuldrende negle, hvor der klippes et stykke af flere af dine fodnegle og sendes til undersøgelse for svamp for at sikre den helt rigtige behandling. Der behandler man med medicinsk klar neglelak, som er på recept og svampedræbende creme i hele neglelejet og foroven ned under neglens frie kant. Neglelakken og cremen 2 gange ugentlig med samtidig nedfiling af negle fra neglenes overflade og neglenes frie kant.

Ofte ses samtidig nedgroede negle, hvor det kan være nødvendigt med bøjlebehandling hos en fodterapeut, hvilket kræver lægehenvisning til fodterapeut.

Neglesvamp

Fakta

  • Neglesvamp er en svampeinfektion i en eller flere negle. Negelsvamp er hyppigst på tånegle og sjældnere på fingernegle
  • Neglene bliver gulligt misfarvede og efterhånden fortykkede
  • Som regel giver neglesvamp kun kosmetiske gener og er meget lidt smitsom
  • Neglesvamp kan behandles med tabletter, men behandlingen er langvarig og ikke altid succesfuld

Hvad er neglesvamp?
Neglesvamp (onykomykose, tinea unguium) er svampeinfektion i neglene. Først og fremmest er det tåneglene, men i nogle tilfælde kan der også komme neglesvamp på fingerneglene. Langt fra alle negleforandringer skyldes svampeinfektion. Neglesvamp er en hyppigt forekommende tilstand, som sjældent giver alvorlige symptomer.

Hvor hyppig er neglesvamp?
Neglesvamp forekommer hos ca. 2-8 %. Forekomsten stiger med stigende alder, og er højere hos idrætsfolk, hos personer som bruger tæt fodtøj, og er fugtige på fødderne, og hos immunsvækkede patienter.

Hvorfor får man neglesvamp?
Det er først og fremmest neglepladen, som angribes. Svampen nedbryder bestanddelene i neglen. Infektionen starter ofte yderst eller på siden af neglen, og breder sig indover neglen. Dette giver gullig misfarvning. I starten er negleoverfladen glat og jævn. Efterhånden bliver neglens forreste del fortykket og løsner fra underlaget. Efterhånden kan hele neglen blive ødelagt.
Tåneglene har langt hyppigere svampeinfektioner end fingerneglene. Ubehandlet over lang tid kommer der gerne spredning til flere negle. I nogle tilfælde er der samtidig svampeinfektion i huden mellem tæerne, omkring neglene eller i fodsålerne. Neglesvamp er kun meget lidt smitsom.

Hvad er symptomerne på neglesvamp?
Ved neglesvamp misfarves neglen gulligt og efterhånden kommer der fortykkelse af neglen, der også løsnes fra underlaget. Symptomerne starter oftest udefra og breder sig ind over neglen.

Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles oftest på grund af det typiske udseende, men den kan forveksles med andre neglelidelser. Negleforandringer udløst af psoriasis, eksem med neglerodsbetændelse eller forstyrrelser i neglevæksten, kan til forveksling ligne svampeinfektioner. Hvis det overvejes at behandle neglesvampen, bør der tages prøve af neglen for at få konstateret, at der faktisk er en svampeinfektion. Hvis du har brugt et svampemiddel, skal der gå ca. fire uger, før lægen kan tage ny negleprøve, ellers vil man ikke kunne påvise svampen.

Hvordan behandles neglesvamp?
Som oftest er tånegleforandringer kun af kosmetisk karakter, og behandling er ikke nødvendig. Der er imidlertid behandlingsmidler tilgængelige, både som tabletter og i form af neglelak. Sidstnævnte er dog sjældent nok til alene at bekæmpe infektionen i neglen. Efter behandling er der ret høj risiko for tilbagefald.
Fingernegle reagerer bedre på behandling end tånegle. Mens fingernegle skal tabletbehandles i 6 uger, skal tånegle behandles i 12 uger eller længere. Derfor er det afgørende, at man ved prøver har fået bekræftet, at der er tale om en svampeinfektion, idet behandlingen også kan være forbundet med bivirkninger.

Lokalbehandling
Lokalbehandling er kun aktuel, hvis det er enkeltstående negle, og kun er den ydre halvdel, som er betændt. Det foretrukne middel er Amorolfin neglelak 5 %, som påsmøres 1-2 gange om ugen. Fingernegle bør behandles i seks måneder, tånegle i 12 måneder. Helbredelse kan kun forventes, hvis betændelsen sidder yderst og helt overfladisk i neglen.
Behandlingen er altså langvarig og forudsætter god behandlingsmotivation.

Tabletbehandling
En sådan behandling kan gives, forudsat at svampedyrkning er positiv, og der er et stærkt ønske om behandling. Behandlingen er langvarig, og hos 25 % opnås ikke den ønskede effekt af behandlingen. Normalisering af neglen sker først i månederne efter afsluttet behandling, således at behandlingsresultatet ikke kan vurderes, før der er gået et år.
Det mest aktuelle middel er terbinafin 250 mg, som man skal tage som 1 tablet dagligt i 6 uger (fingernegle) eller 12 uger (tånegle).
Terbinafin kan i sjældne tilfælde give bivirkninger, f.eks. i form af leverbetændelse eller hudreaktioner. 1 % af patienterne oplever smagsforstyrrelser, som bliver normalt igen efter behandling er afsluttet.

Kirurgi
Kirurgisk fjernelse af en svampeinficeret negl, med eller uden samtidig tabletbehandling, har ikke vist at have effekt, og anbefales derfor ikke.

Praktiske råd
Man får kun tabletbehandling ved neglesvamp efter grundig vurdering og god information. Behandlingen er langvarig, og den fører ikke til målet hos ca. hver 4. patient. Hos patienter med diabetes og hos immunsvækkede patienter (f.eks. kræftpatienter) er det specielt vigtigt med god hudpleje og behandling af svampeinfektion i huden mellem tæerne for at undgå sår og derved hindre bakterieinfektioner. Disse patienter er særligt udsatte for tilbagefald efter vellykket behandling mod neglesvamp. Hos mange vil målsætningen derfor være at lindre gener, og lokalbehandling med salver kan da være den bedste løsning.

Hvordan er langtidsudsigterne?
Efter vellykket behandling af neglesvamp er der høj risiko for tilbagefald og ny infektion. Efter 3 år antages det at ca. 20 % har fået tilbagefald.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre neglesvamp?
Det er vigtigt at huden mellem tæerne tørres omhyggeligt efter bad for at undgå svampeinfektion i huden, som kan smitte over til neglene. Endvidere er hyppig skift af sokker samt hyppig skift af lukkede sko vigtigt, især hos personer, der sveder meget på fødderne.

Hånd- og fodvorter

Generet af fodvorter eller håndvorter
Der skrabes med skalpel og påføres Verucid linement, dette kan gøres hjemme. Kontrol i klinnikken hver uge til hveranden uge, hvor vi påfører vorterne et kraftig vortemiddel podophyllin og eller fryser vorterne, ved behandling med Verucid og podophyllin er det vigtigt, at der efterfølgende dækkes med plaster.

Hånd og fodvorter

  • Vorter er sædvanligvis harmløse, men kan være grimme.
  • Fodvorter kan gøre ondt at gå på.
  • Vorter forsvinder oftest efterhånden uden behandling.
  • Hvis det er nødvendigt, kan man fjerne dem ved hjælp af salicylsyre eller ved frysning.

Hvad er vorter?

  • Vorter er små knuder i huden. De fremkaldes af et virus (human papilloma virus), som får huden til at reagere.
  • Vorter kan optræde overalt på kroppen, men ses hyppigst på hænder og fødder.
  • De kan variere i størrelse fra 1 mm til over 1 cm. Nogle gange udvikles kun én eller to vorter. Af og til udvikles flere vorter på samme hudområde. Form og størrelse af vorterne kan også variere. Nogle gange klassificeres de efter deres udseende som f.eks. ”almindelige vorter”, ”flade vorter”, trådformede vorter”, ”mosaik vorter” osv.
  • Fodvorter adskiller sig ikke fra andre vorter, men kan være flade og brede, fordi man træder på dem.

Smitter vorter?

  • Ja, men risikoen for at smitte andre med vorter er lille. Der kræves tæt kontakt hud mod hud. Der er størst risiko for at blive smittet med vorter, hvis huden er beskadiget, våd eller opblødt og i kontakt med ru overflader f.eks. i svømmehaller.
  • Man kan også sprede vorterne fra et område på kroppen til et andet område. F.eks. kan vorterne spredes omkring negle, læber og omgivende hud, hvis man bider i vorterne på fingrene.
  • Vorter smitter ikke ved blødning. En vorte, som bløder, smitter ikke.

Skal man behandle, eller skal man lade være?

  • Der er ikke grund til at behandle vorter, hvis de ikke giver anledning til gener.
  • Uden behandling vil de almindeligvis forsvinde i løbet af 6 – 12 måneder. De efterlader ingen ar.
  • Det ses særlig hyppigt hos børn og unge. Af og til tager det længere tid. Især hos ældre mennesker kan det tage flere år, før vorterne forsvinder.
  • Behandling kan ofte få vorterne til at forsvinde hurtigere, men vortebehandling tager tid og kan være forbundet med smerter.
  • Forældre ønsker ofte behandling af vorter, mens børnene ikke er generede. Det er ofte bedst at vente og se, om vorterne forsvinder af sig selv.

Hvordan behandler man vorter?
Frysning/Vortex eller Verucid

  • Frysning destruerer vortevævet. Sædvanligvis er der behov for 3-5 frysninger med tre til fire ugers interval for at fjerne vorter.
  • Frysning kan være smertefuld.
  • Man bør hjemme smøre vorterne med enten vortex plus eller verucid 1 gang daglig. Salicylsyre opløser det yderste lag af huden på vorterne
  • Med få dages mellemrum må man fjerne det døde væv f.eks. med en fil. Vorten bliver på den måde fjernet gradvist
  • Man skal undgå at anvende salicylsyrepræparater i ansigtet på grund af. risiko for hudirritation
  • Hvis man har sukkersyge eller dårlig blodcirkulation, er det bedst at rådføre sig med lægen, før man anvender salicylsyrepræparater
  • Undgå at komme salicylsyre på huden uden om vorten. Huden kan blive irriteret. Man kan beskytte huden ved at smøre vaseline omkring vorten, inden man smører salicylsyre på eller ved at sætte et plaster med hul i omkring vorten, inden man påsmører salicylsyre
  • Det kan tage 2 uger eller længere, før man kan se et resultat af behandlingen. Almindeligvis tager det op til 3 måneder, før vorten er helt forsvundet.
  • Hvis man sætter plaster på, efter at man har påsmurt salicylsyre, vil det forstærke virkningen
  • Ligtorneplaster er plaster, som indeholder salicylsyre. De kan være effektive til behandling af vorter.

Hvad med svømning?

  • Børn med vorter burde kunne gå til svømning uden problemer. Imidlertid vil svømmehaller ikke acceptere, at børn med fodvorter kommer i svømmehallen, hvis de ikke anvender specielle sokker eller plastre.
  • Hvis barnet er i behandling for fodvorter plejer det ikke at være et problem.